Frysning af mozzarellaost
Bøffelmozzarella er fantastisk til pizza! Den har en klart bedre smag end almindelig komælksmozzarella og den beholder den lidt faste konsistens, selv efter en tur i pizzaovnen.
Den største udfordring er imidlertid, at bøffelmozzarella typisk kun kan købes i sommerperioden i almindelige supermarkeder.
Derfor er det oplagt, at købe godt ind og lægge osten på lager. Nu holder friskost sig som bekendt ikke ret længe og derfor er nedfrysning det oplagte valg.
Jeg har lavet mit eget lille lommeeksperiment og nedfrosset mozzarella henholdvist i original emballage og løstfrosset. Efter flere smagstest er konklusionen klar:
Mozzarella kan fryses ned uden at det ændrer konsistens eller smag
Der er umiddelbart ingen forskel på, om du fryser ned i original emballage med væske eller om du fjerner væsken og løstfryser osten.
Tip: I disse dage med fokus på madspild hvor supermarkedet nedsætter prisen hvis varen er ved at løbe på dato, har du samtidig chancen for at fyldt bøffelmozzarella-lageret op og spare penge 🙂