Insekthoteller
Weekenden stod i staudebedets tegn, men der blev også tid til opsætning af 3 insekthoteller. De 3 insekthoteller var et impulskøb i den lokale Kvickly til 39 kr. stykket.
Placeringen endte med at blive på en pæl der tidligere støttede mit blommetræ. Monteringen tog kun 5 minutter, og jeg er rigtig glad for resultatet. Nu kalder jeg det for Kollektivet og det bliver spændende, at se om jeg kan få nogle af vores vilde insekter til at flytte ind.
Herfra skal lyde en stor opfordring til opsætning af insekthoteller haverne. Insekterne er under pres fra intensivt landbrug og vores parcelhushaver byder jo ikke på ret mange væltede træstammer og urørt skovbund, så enhver forbedring af insekternes levevilkår hjælper.
Insekthoteller findes i mange afskygninger lige fra dyre færdigproducerede til hjemmelavede og uanset hvad du vælger, så vil insekterne elske dig for det!