Spareribs – sous vide

Er du træt af de sørgelige ‘ready to cook’ spareribs fra køledisken? Men skal det stadig være let, især når gæsterne banker på om 20 minutter?

Så er der er et godt bud på dine bønner; nemlig sous vide.

Efter jeg anskaffede mig en sous vide var en af de første ting jeg lavede selvfølgelig spareribs. Nu har jeg efterhånden lavet det adskillelige gang i vandbadet og her er mit bud på saftige, smagfulde ribs hvor kødet sidder løst.

Vi starter helt fra bunden med forberedelsen af de rå ben, rub, vandtemperatur, tid og afslutningen i ovn eller grill.

Print opskrift
Spareribs - sous vide
Saftige, møre spareribs der kan laves i forvejen? Lyder det som utopi - så læs med herunder. Her får du min opskrift på spareribs i sous vide.
Region USA
Forberedelses tid 30 minutter
Tilberedningstid 24 timer
Antal personer
personer
Ingredienser
Region USA
Forberedelses tid 30 minutter
Tilberedningstid 24 timer
Antal personer
personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Fjern hinden
    Først skal hinden på bagsiden fjernes. Selvom hinden er tynd skal den væk, da den ellers kan være sej at sætte tænderne i.

    Første gang du prøver at fjerne hinden kan det godt føles lidt besværligt, men tro mig - du lærer det hurtigt!

    Du skal bruge en lille urtekniv og en microfiberklud.

    Med urtekniven løsner du hinden i den smalle ende af benene. Herefter bruger du microfiberkluden til, at få et godt greb om hinden, så du kan trække den af. Det er ikke sikkert, at du får hele hinden af i eet stykke de første gange du prøver. Så løsner du bare hinden, der hvor den slap og trækker det sidste af.
  2. Rub
    Nu har du fået fjernet hinderne på alle dine ben og det er blevet tid til at give dem en omgang rub.

    Her kan du bruge din egen favoritrub, en færdiglavet rub fra supermarkedet eller give dig i kast med min hjemmelavede version (link til opskrift indsat herunder).

    Uanset hvilken rub du vælger, er det vigtig at der ikke spares på rub! Her kører vi efter mottoet: "Der kan kun komme for lidt på".

    Du skal massere krydderierne godt ind i kødet på både for- og bagside. Jeg plejer at bruge engangshandsker, da det røde paprika ellers får hænderne til at ligne noget der har været stoppet ned i kogende vand.
  3. Vakuumering
    Nu er det jo sous vide, så vi kommer ikke udenom vakuumering.

    I modsætning til når jeg laver spareribs på WSM eller den almindelige grill, så deler jeg, ved sous vide, de store ben op på midten. Så kan de gå ned i sous viden.

    Det eneste der er vigtigt, at bemærke i forhold til vakuumering er, at du skal være opmærksom på, at benene ikke ødelægger posen. Hvis det er et problem kan du beskytte enderne på benene med køkkenfilm, så de ikke punkterer posen.
  4. Sous vide
    Herefter skal dine spareribs i sous vide.

    Temperatur: 63 grader
    Tid: 24 timer

    Når de er færdige kan du enten gå direkte i gang med ovn/grill eller lægge dem i køleskabet (stadig i vakuumposen) til senere brug. Regn med 4 dages holdbarhed i køleskabet.
  5. Grill eller ovn
    Dine spareribs er sådan set færdigtilberedte, men de mangler lige det sidste; nemlig den sprøde overflade.

    Uanset om spareribs kommer fra køleskabet eller direkte fra sous vide, så skal de ud af posen og have et godt lag barbeque sauce på begge sider. Igen er valget mellem en hjemmelavet eller en købesauce. Et godt bud på en købesauce er Sweet Baby Rays - den bruger jeg også selv når jeg ikke har lavet min egen.

    Herefter skal benene have en tur i enten ovnen eller grillen. I ovnen får de 10-15 minutter ved 200 grader (afhængig af om de kommer direkte fra sous vide eller fra køleskabet.

    På grillen er det faktisk det samme - ca. 10 minutter. Jeg har forsøgt med røg, men det giver ikke noget særligt så sent i processen. Røg giver primært smag når det tilføres råt kød i starten af tilberedningen.
Recipe Notes

Har du mod på at lave din egen rub er der her et link til min opskrift:

Henriks Rib Rub

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest